Født under Tunesiens solrige himmel i Sfax i 1942 blev han fra en tidlig alder passioneret omkring tegning, historie og besøg på antikke steder i Nordafrika (Tunesien, Algeriet).
Efter at have opnået sit diplom som arkitekt DPLG (1969) og senere som byplanlægger DIUP (1972), deltog Jean-Claude i flere arkæologiske missioner, især i Egypten.
I 1973 var det kærlighed ved første blik. Jean-Claude deltog i restaureringen af det romerske amfiteater i El-Jem i Tunesien. Heraf opstod hans passion for romersk arkitektur og amfiteatre.
Udnævnt til direktør for Bureau d'architecture antique d'Aquitaine bliver Jean-Claude Golvin en del af det Nationale Center for Forskning (CNRS), en stor ære. Gennem dette møder han Robert Étienne, en fremtrædende historiker inden for antikken, som senere bliver hans ph.d.-vejleder.
I 1979 blev han udnævnt til direktør for Det Fransk-Egyptiske Center for Studier af Templerne i Karnak og Luxor. Han deltog dermed i adskillige egyptiske udgravningsprojekter og udvidede sin viden inden for egyptologi ved at bruge tegning til at rekonstruere forskellige arkæologiske fund. Jean-Claude forlod sin stilling i 1989.
Hans passion for romerske amfiteatre førte til, at han i 1985 opnåede en doktorgrad i historie med afhandlingen: "Det romerske amfiteater, et forsøg på en teoretisering af dets form og funktioner".
Det var efter sin tilbagevenden til Frankrig i 1989, at han fuldt ud dedikerede sig til at genskabe den gamle kulturarv gennem akvareltegnning.
Efter sin tilbagevenden til Frankrig besluttede Jean-Claude at blive en del af et nyt forskningslaboratorium, Ausonius. Dette laboratorium, beliggende i Bordeaux, gav ham mulighed for at vende tilbage til sin første kærlighed, den græsk-romerske antik.
Siden da har Jean-Claude fortsat med at bidrage til genskabelsen af den antikke kulturarv, men også den middelalderlige, moderne og nutidige. Hans værker bruges derfor i udstillinger, bøger, artikler, dokumentarer osv.
Fra år 2000 reducerede Jean-Claude Golvin sine missioner i Oudhna for at fokusere på Dougga, hvor han ledede missionen "Paganisk religiøs arkitektur i Dougga" med mindst fire missioner årligt. Han gennemførte også en årlig mission i Haïdra med fokus på den byzantinske fæstning. Akademisk deltog han i konferencer ved Universitetet i Caen og udviklede sammen med Robert Vergnieux en platform for 3D-billeddannelse, hvilket førte til oprettelsen af laboratoriet Archéovision. Han vejledte flere ph.d.-afhandlinger og offentliggjorde forskning om Uthina, Haïdra og Dougga samt populære værker om antikken. Endelig deltog han i store udstillinger og samarbejdede med magasiner som *Géo*, *Le Point* og *L’Express* for at fremhæve sine arbejder.
Efter sin pensionering i 2008 fortsatte han aktivt de projekter, han allerede havde påbegyndt, selvom han stoppede sine arkæologiske feltmissioner efter 2009. Denne periode markerede et vendepunkt i hans karriere, hvor han koncentrerede sine bestræbelser på at uddybe metodologien for restitutionsbilleder. Dette arbejde gjorde det muligt at forfine teknikkerne til arkitektonisk repræsentation og styrkede samtidig betydningen af computermodellering i genskabelsen af historisk kulturarv.
Fra 2010 besluttede Jean-Claude Golvin at donere sine værker til Musée d'Arles Antique. De fleste af dem opbevares stadig der i dag og gennemgår en omfattende bevaringsproces.
Jean-Claude deltog i udformningen af den 10. udgave af spillet *Assassin’s Creed: Origins* fra udgiveren Ubisoft, hvis handling finder sted i det gamle Egypten i slutningen af den ptolemæiske periode under Ptolemaios XIII. Han skabte 19 eksklusive akvareller, der gjorde det muligt for udviklingsteamet at genskabe udsigter og gader i Alexandria samt andre steder fra denne epoke i antikken.
Jean-Claude samarbejdede igen med Ubisoft om *Assassin’s Creed: Valhalla* ved at skabe flere perspektivtegninger, herunder: Lindisfarne (kloster), Kaupang (havn), Scarborough (gård), Northumbrien (vikingelandsby), den angelsaksiske hovedstad Winchester (by med sine monumenter), Mercia-regionen (landsby), Wales (keltisk landsby) og Norge (militært område)...
Fra den 8. december 2022 til den 5. marts 2023 blev udstillingen *"Dévoiler Nemausus. Jean-Claude Golvin, un architecte et des archéologues"* afholdt på Musée de la Romanité i Nîmes (Gard, Frankrig). Udstillingen, dedikeret til byen Nîmes, præsenterede udelukkende værker af Jean-Claude Golvin, hvoraf de fleste var skabt specielt til lejligheden.
Det hele begynder omkring 12-års alderen. Tegningen, en trofast følgesvend, er med Jean-Claude Golvin overalt. I starten lod han sig inspirere af tidens tegneserier. Hans tegninger gav ham mulighed for at fortælle historier og håndtere en stor følelse af ensomhed. På dette tidspunkt drømte Jean-Claude om at blive tegneserietegner. Han prøvede sig også med karikaturtegning, og hans tegninger vakte en vis succes i hans omgivelser, især hos hans far, som uden at være bevidst om det sandsynligvis påvirkede ham.
Med tiden blev hans passion for tegning mere intens, og Jean-Claude begyndte at drømme om at blive kunstner. Men hans forbilleder, som var verdenskendte, gav ham indtrykket af at drømme om et uopnåeligt mål. Vendepunktet kom under hans ophold på École Normale i Alger, fra han var 16 til 20 år. Jean-Claude besluttede, at tegning fremover skulle være kernen i hans fremtidige karriere. Hans vennekreds og også hans lærere opmuntrede ham til at gå denne vej.
Jean-Claude besluttede at vælge arkitektur som sin retning. Dette valg var ikke tilfældigt. Hans rejser til Italien havde vækket hans nysgerrighed, og hans syv år ældre bror var selv begyndt på arkitekturstudier i Paris. Derfor besluttede han at tilmelde sig École d’Architecture i Marseille (en afdeling af École Nationale Supérieure des Beaux-Arts). Da niveauet på de teoretiske kurser ikke levede op til hans forventninger, besluttede Jean-Claude at supplere med kurser i historie og arkæologi ved Universitetet i Aix-en-Provence.
Langsomt banede han sin vej mod historie og arkæologi. Arkitektfaget viste sig dog ikke at passe til Jean-Claude, da han begyndte at praktisere det, og han måtte tage en ny retning. Hans indgang i arkæologernes verden skete derfor gennem den lille dør. Med en helt anden baggrund måtte Jean-Claude Golvin bevise sit værd for at blive accepteret blandt sine kolleger. Hans indsats førte til, at han i 1985 gennemførte en doktorafhandling om *"Det romerske amfiteater"* og dermed opnåede den højeste akademiske grad i fransk historie.
Lidt efter lidt møder Jean-Claude Golvin de rette personer på det rette tidspunkt. I 1979 blev han udnævnt til direktør for Det Fransk-Egyptiske Center for Studier af Templerne i Karnak. Han opdagede dermed en ny verden: ægyptologi. Som efterfølger til Jean Lauffray, den første direktør for centret, kunne Jean-Claude regne med støtte fra mange kolleger, herunder Jean-Claude Goyon, meddirektør. Sammen fremmede de brugen af computere og skabelsen af de første 3D-billeder af egyptiske templer.
Laboratoriets arbejde med *"Genskabelse af udviklingsfaserne for det store tempel Amon-Rê"* markerede et vendepunkt. Monumenterne, hvis elementer var fundet spredt, blev samlet og rekonstrueret. Virksomheden EDF engagerede sig fuldt ud i forskningen og støttede et andet projekt: samlingen af de dekorerede overflader på tusindvis af blokke fra Aton-templet, bygget under Amenophis IV (Akhenaton).
Hans tid som leder af Det Fransk-Egyptiske Center for Templerne i Karnak styrkede Jean-Claude i den retning, han nu havde valgt. Ønsket om at overvinde de forbehold, som nogle havde over for ham, krævede tålmodighed og diplomati, men Jean-Claude lykkedes med det takket være den videnskabelige troværdighed i hans arbejde.
Jean-Claude Golvins tilbagevenden til Frankrig i 1990 markerede et afgørende vendepunkt i hans karriere. En første bogserie, lavet i samarbejde med Sydney Aufrère, blev udgivet af forlaget Errance under titlen *"L’Égypte restituée"*. Tegningerne blev hurtigt populære, og Jean-Claude blev kontaktet af store magasiner, andre forlag (herunder Actes-Sud) og museer for sit arbejde. Denne begejstring gav ham mulighed for at genoptage sin første passion, den græsk-romerske verden.
Denne anerkendelse fik ham dog ikke til at glemme sine pligter som medlem af CNRS. Jean-Claude fortsatte med at bidrage til forskningen gennem feltarbejde (særligt i Tunesien) og ved at offentliggøre resultaterne af sine undersøgelser. Han begyndte dog at integrere arkitektoniske rekonstruktioner i sit arbejde, som blev hans primære forskningsfokus.
Hans tilknytning til den videnskabelige forskning forhindrede ham især i at falde i fælden med *"hybris"* (et begreb fra det antikke Grækenland, der betegner en overdreven ambition). Visuelle rekonstruktioner kan kun være troværdige, hvis de er videnskabeligt validerede. I samarbejde med andre forskere definerede Jean-Claude begrebet teoretisk model. Derefter blev en samlet repræsentation af stedet undersøgt, som både tog hensyn til det kendte og til de mest sandsynlige hypoteser, der var nødvendige for at fuldende billedet.
Jean-Claude Golvin har mange inspirationskilder. Blandt arkitekterne betragter han Andrea Palladio, den berømte italienske arkitekt fra det 16. århundrede, som faderen til den arkitektoniske rekonstruktion. Hans værk, inspireret af romersk arkitektur, udmærker sig ved sin styrke og originalitet (villaer, kirker, basilikaer). Palladio var også en stor teoretiker inden for arkitektur. Blandt malerne beundrer han Tizian, den italienske maler fra det 16. århundrede, for hans kraft, skønhed og mytologiske og filosofiske referencer, som det ses i et af Jean-Claudes yndlingsværker, *"Amour sacré, amour profane"*. Musik spiller også en vigtig rolle i hans daglige liv som kunstner-forsker, især værkerne af Johann Sebastian Bach. Visse monumenter er også genstand for hans beundring: Pantheon i Rom og San Vitale-basilikaen i Ravenna, især for deres former og mosaikker. Arbejdet udført af medlemmerne af Napoleons Egypten-ekspedition, som blev offentliggjort i bindene af den berømte *"Description de l'Égypte"*, har haft en betydelig indflydelse på arkitektonisk rekonstruktion. Den mest beundringsværdige forsker for Jean-Claude er Jean-François Champollion, et genialt arbejdsmenneske og grundlæggeren af videnskabelig egyptologi.
Interessen, som restitutionerne vækker, er nødvendigvis tilbøjelig til at ældes, især i lyset af den konstante udvikling inden for arkæologisk forskning. Men denne interesse vil stadig være til stede for dem, der er interesserede i repræsentationens historie. Det vil snarere være det kunstneriske aspekt af værkerne, der vil være mest varigt, forudsat at restitutionerne er af høj kvalitet. Det faktum, at de fleste værker er blevet deponeret i et museum (se afsnittet Le fonds for at lære mere), gør det muligt for dem at leve varigt på en anden måde, som kunstværker.
Jean-Claude ønsker, at hans værk fortsætter med at vække nysgerrighed hos flest mulige, måske endda en vis forundring. Arkæologer og historikere er i stigende grad interesserede i restitutionerne. Disse, håndtegnede, er et udtryksmiddel, der ikke udelukker brugen af 3D og anvendelsen af nye teknologier. Fremover skal man kunne innovere på mange måder inden for dette område.
Input your search keywords and press Enter.